Naturpleje i praksis: Hegn, små folde og sunde dyr

Naturpleje, der lykkes, handler om at passe både naturen og dyrene på samme tid. Her er, hvordan vi gør det i praksis.

400 hektar natur og voksende

I dag plejer vi omkring 400 hektar - især Natura 2000-arealer omkring Bjerringbro og Viborg. En stud kan pleje, hvad der svarer til cirka to hektar, og målet er at tage omkring 50 nye hektar ind om året.

Flokken holder heden lysåben på morgengræsning i folden — Ungdyrene holder heden lysåben i Dollerup Bakker. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Vi hegner ordentligt

Vi tager kun arealer ind, som kan hegnes ordentligt. Tit hegner vi hele skovstykker med, så dyrene frit kan gå ind mellem træerne og søge læ og skygge. God hegning er forudsætningen for, at dyrene kan passe et areal, uden at vi skal flytte rundt på dem hele tiden. Hegnene sætter vi selv, og et hegn, vi har lavet, holder 30 år, når det først står der.

Små folde og rotation

Vi deler arealerne op i mindre folde, så dyrene om sommeren højst går tre dage hvert sted, før de flyttes videre til frisk græs. Et lille hjørne kan være afgræsset på en times tid; så lukker vi videre. Rotationen gennem mange indhegninger holder græsset i god stand og dyrene sunde. Den daglige tur rundt til foldene tager omkring tre timer.

Græsningens effekt langs hegnet: Afgræsset til højre, ugræsset til venstre — Effekten set langs hegnet: Afgræsset til højre, ugræsset til venstre. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Sunde dyr frem for medicin: Vi behandler ikke hele flokken. Ser vi et enkelt dyr, der ikke trives, tager vi det fra og behandler netop det. Ved at flytte dyrene videre til rent græs undgår vi, at de bliver syge i første omgang. Dyrene er stort set fri for medicin, og kokasserne, de efterlader, bliver til mad for insekter og fugle.

Kokasse med insekter på græsningsarealet — Kokasserne bliver til mad for insekter - og insekterne til mad for fuglene. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Kokasse gennemhakket af fugle på jagt efter insekter — Fugle finder insekter i kokasser - her gennemhakket. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Hø fra de bedste arealer

På de bedste arealer slår vi hø, som bliver til vinterfoder. På den måde køber vi stort set intet foder ind. Kombinationen af slæt og afgræsning forbedrer faktisk naturen: Vi fjerner næringsstoffer, holder landskabet lysåbent og giver plads til de mange urter, der hører hjemme på heder, enge og i moser.

Det, klovene ikke kan klare

Vi er ærlige om grænserne: Store gamle gyvelkolonier og meterhøje rødgraner må ryddes på anden vis, gammel blåtop kræver, at dyrene kommer tidligt på arealet, og er et område for vådt, græsser dyrene kun der, hvor de kan bunde. Resten klarer klovene - fra rynket rose og glansbladet hæg til birk, pil og ørnebregner.

Store gamle gyvelkolonier kan kvæget ikke klare — Store gamle gyvelkolonier er en af grænserne - dem må vi rydde på anden vis. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Brakrydderne baner vejen

Vores erfarne stude kalder vi "Brakryddere". De er nogle år gamle og kender opgaven, og vi sætter dem ind først på et nyt areal. De er så rolige og stærke, at de går, hvor andre dyr tøver. Som Ole siger: Sådan en stud er en rigtig kratrydder. Et forår måtte vi ligefrem evakuere en flok fra en eng, der pludselig stod under vand - de var fuldstændig uanfægtede og ville helst være blevet.