Opsigelsespolitik
Nogle varer hos Højvang Økologi kan forudbestilles til en senere levering. Denne politik beskriver, hvordan forudbestillinger, betaling, ændringer og annullering håndteres.
Hvad er en forudbestilling?
Når du forudbestiller en vare, reserverer du varen til det leveringsvindue, der fremgår på produktsiden og ved bestillingen.
En vare kan være udsolgt til den nærmeste levering, men stadig være tilgængelig som forudbestilling til den efterfølgende levering.
Det valgte leveringsvindue fremgår også af din ordrebekræftelse. En forudbestilt vare leveres ikke ved den førstkommende levering, men ved det leveringsvindue, du har valgt.
Du kan dog blive tilbudt at få en forudbestilt vare leveret til førstkommende levering, hvis vi har større kapacitet end forventet.
Betaling
Betalingsmodellen afhænger af den enkelte vare og fremgår tydeligt, inden du gennemfører bestillingen.
En vare kan enten:
-
betales fuldt ud ved bestillingen, eller
-
betales delvist ved bestillingen og med det resterende beløb ved bestillingsfristen.
Hvis varen har delt betaling, opkræves det resterende beløb, når bestillingsfristen nås, og ordren låses.
Ændring og annullering
Du kan ændre eller annullere din forudbestilling frem til den bestillingsfrist, der fremgår ved den valgte levering og af din ordrebekræftelse.
Hvis du annullerer hele eller dele af ordren inden fristen, tilbagebetaler vi det beløb, du allerede har betalt for de annullerede varer.
Når bestillingsfristen er nået, låses ordren, og vi påbegynder den endelige planlægning af partering, pakning og levering. Herefter kan ordren som udgangspunkt ikke længere ændres eller annulleres.
Levering
Forudbestillingen leveres inden for det leveringsvindue, der fremgik ved bestillingen.
Du modtager en e-mail med den præcise leveringsdag og det forventede leveringstidspunkt senest to dage før leveringen.
Læs mere om leveringsområder, leveringsomkostninger og modtagelse af varer i vores leveringspolitik.
Fejl, mangler og manglende levering
Muligheden for at ændre eller annullere frem til bestillingsfristen begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder.
Hvis varen ikke bliver leveret som aftalt, eller hvis der er fejl eller mangler ved varen, kan du læse mere om dine rettigheder i vores retur-, fortrydelses- og refunderingspolitik.
Kontakt
Har du spørgsmål til en forudbestilling, kan du kontakte os:
Højvang Økologi
E-mail: [email protected]