Om os

Vi er far og søn, Ole og Andreas Sørensen, som driver Højvang Økologi sammen.

Andreas og Ole står sammen på gårdens arealer
Andreas og Ole.

Da banken solgte gården

Ole var mælkeproducent indtil udgangen af 2016. Gården lå klemt inde mellem skove, så der var ikke arealer nok tæt på, hvor køerne kunne komme ud, og dermed heller ikke plads til at udvikle mælkeproduktionen. Derfor tog vi dyrene med ud på naturarealer længere væk, så naturplejen blev vejen frem. Egentlig var det den, der skulle have reddet gården, men sådan gik det ikke.

Familien samlet i stalden blandt de røde køer på den gamle gård
Familien i stalden på den gamle gård.

Det gjorde ondt, for Andreas havde drømt om en dag at overtage gården, og den drøm forsvandt med tvangssalget. Så sagde Ole: "Vi begynder med noget, der er endnu sjovere." Det blev et generationsskifte af en anden slags, hvor far og søn starter forfra med det, vi er bedst til. Læs hele historien.

De røde køer bar den nye start

Da gården var solgt, fik Ole arbejde på Knuthenlund Gods, som havde en besætning af den gamle røde race, RDM1970. De køer fik vi med derfra, og da vi fandt en investor, der troede på idéen, kunne vi bygge besætningen op omkring dem.

RDM1970 står på FAO's liste over truede racer. Det er en lokal ko, som gennem årtusinder har været vant til at æde planter, der hører hjemme i skandinavisk natur, og den er ikke højt forædlet til at give en masse mælk. Med den som udgangspunkt er vi i gang med at fremavle en treformålsrace.

Rød RDM-ko snuser til sin nyfødte kalv i det høje græs
Kalv nummer et efter den nye start. Kalvene går hos deres mor, til de holder op med at die omkring otte måneder.

Naturpleje, der kan betale sig

I mange år var naturplejen et stort minus i regnskabet. Vi passede værdifuld natur, men fik ikke betaling for det entreprenørarbejde, dyrene lavede. Drømmen var, at naturpleje en dag blev anerkendt som en rigtig driftsgren.

Det er den blevet i dag, bl.a. fordi nogen køber kødet. Flokken vokser stille og roligt, og hvert år tager vi nye arealer ind.

Højbjerg Møllevej er ikke nogen stor gård at se på, men arbejdet har båret frugt på en anden måde: Andreas har nu købt sin egen gård. Den historie fortjener sit eget indlæg, men det korte af det lange er, at også den er kommet til gennem naturplejen. Når en ung landmand på den måde kommer i gang, og arealerne bliver passet, er det en god historie for både naturen og fremtiden.

Hvad dagen går med

Dyrene går ude det meste af året. Om sommeren deler vi arealerne op i mindre folde, så de højst går tre dage hvert sted, før de flyttes videre til frisk græs. Den daglige tur rundt til foldene tager omkring tre timer. Hegnene sætter vi op i hånden, og et hegn, vi har lavet, holder sine 30 år.

Vi behandler ikke hele flokken med medicin, men ser vi et enkelt dyr, der ikke trives, tager vi det fra og behandler netop det. Ved at flytte dyrene videre til rent græs undgår vi, at de bliver syge i første omgang.

Ole og de røde stude ved Gudenåen
Ole og studene ved Gudenåen. Foto: Frederik Thalbitzer, LandbrugsAvisen

De erfarne stude kalder vi brakryddere. De er nogle år gamle og kender opgaven. Vi sætter dem ind først på et nyt areal, fordi de går, hvor andre dyr tøver. Et forår måtte vi evakuere en flok fra en eng, der pludselig stod under vand. De var fuldstændig uanfægtede og ville helst være blevet. Mere om naturpleje i praksis.

Grænserne for, hvad klovene kan

Store gamle gyvelkolonier kan kvæget ikke klare
Store gamle gyvelkolonier er en af grænserne. Foto: Natur & Landbrug ApS (2015)

Klovene klarer meget, fra rynket rose og glansbladet hæg til birk, pil og ørnebregner. Men store gamle gyvelkolonier og meterhøje rødgraner må ryddes på anden vis. Er et område for vådt, græsser dyrene kun der, hvor de kan bunde. Det er der ingen grund til at lægge skjul på.

Kredsløbet

Vinterfoderet er hø fra de bedste af naturarealerne, så vi køber stort set intet foder ind. Strøelsen kommer samme sted fra. Når den er komposteret, gøder den grøntsagerne. Kvæget flytter på den måde næringsstoffer fra naturarealer, hvor der ofte er for meget, ind i en produktion, hvor de bliver til nye afgrøder. Ingen kemikalier og ingen kunstgødning, kun sollys og regnvand.

Slagtning og levering

Røde kreaturer drives mod en rød kreaturvogn
Den sidste transport foregår i den vogn, dyrene kender.

Når tiden kommer, kører vi dyrene i den kreaturvogn, de kender. Slagtning foregår på Aidt Slagtehus. Vi slagter ikke på gården, for den del skal fagfolk stå for.

Kødet krogmodner i mindst fire uger, bliver udskåret og pakket, hvorefter vi kører det personligt ud til din dør. Vi slagter, når dyrene er klar, og altså ikke efter ordrebogen. Derfor står der udsolgt ved nogle udskæringer en del af tiden. Det er prisen for at gøre det på den her måde, og vi siger det hellere ligeud end lader, som om lageret er uendeligt.

Gårdbutik har vi ikke, så kødet kan ikke hentes. Når der er dyr klar, leverer vi cirka hver måned.

Spørg os

Det er os selv, der svarer på mails. Har du spørgsmål til dyrene, slagtningen eller leveringen, er du velkommen til at skrive til os. Du kan også se de spørgsmål, vi oftest får.

Se det kød, arealerne giver · Vejledning til godt kød · Opskrifter