Med kød fra Højvang Økologi er du altid sikker på, at det er økologisk, græsfodret oksekød, der kommer fra dyr, der har græsset på naturarealer.
Godt kød fra Højvang Økologi
Vores dyr går ude på naturarealerne i otte måneder om året. Fordi de lever af græs og urter fra naturen, får kødet en mere intens smag og et højere indhold af umættede fedtsyrer sammenlignet med foder baseret på stivelsesprodukter som korn, majs og soya.
Naturpleje giver god mening for både dyr og mennesker
Det er ægte dyre- og naturvelfærd at lade kvæg græsse på naturarealer. Dyrene er i deres rette element, naturen, mens de plejer den på den mest skånsomme måde. Dyrene holder bevoksningen nede, så arealerne ikke gror til.
Vi regulerer dyrenes antal, så græsningstrykket passer, og blomster, insekter og fugle igen får plads i naturen. Samtidig giver det et plus i CO2-regnskabet, da der bindes store mængder CO2 i jorden, når den ikke pløjes og dyrkes med foderkorn.
100 % regenerativ
Højvang Økologi er ægte regenerativ. Vi genopbygger i stedet for at nedbryde og skaber flere ressourcer, end vi bruger, kun ved hjælp af sollys og regnvand.
Vi bruger ingen kemikalier eller kunstgødning. Dyrenes vinterfoder og strøelse består især af hø fra naturarealerne, og strøelsen komposteres og bruges især til grøntsagsproduktionen.
Kvæget flytter på den måde næringsstoffer fra naturarealerne, hvor indholdet som oftest er for højt, og ind i et kredsløb, hvor næringen kan blive til nye afgrøder.
Med lidt overblik bliver det nemmere at få mest muligt ud af kødet - lige fra opdeling af sortimentskassen til tilberedning og brug af rester. Så er den store kasse med skønt, smagfuldt og flot oksekød lettere at gå til i hverdagen.
Få overblik
- Kødkassens indhold
- Opbevaring af kød
- Tilberedning af kød
- Stegning, bagning og kogning
- Madplan
- Del kødkassen med din nabo
Se aktuelle varer fra Højvang Økologi
Denne vejledning er baseret på en folder med samme navn, som Simon Milwertz Philipsen fra Simons Kogeskole oprindeligt lavede til os.