Frikadeller af okselever

Med æbler, kapers, persille og spidskål.

Udskæring: Okselever

Se vores udskæringer.

Det skal du bruge

  • 200 g okselever
  • 300 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æble
  • ¼ bdt. kruspersille
  • 20 g mandler
  • 2 skiver ristet brød
  • 2 spsk. kapers
  • 2 spsk. vegetabilsk olie eller smør
  • 300 g spidskål
  • 100 g syltede rødbeder
  • Salt
  • Sort peber
  • Nye kartofler

Sådan gør du

  1. Hak leveren meget fint, bland den sammen med det hakkede svinekød, rør et æg deri og krydr godt med salt og peber.
  2. Snit løg og hvidløg fint og kom det i farsen. Snit æblet i små tern, hak persillen groft sammen med mandler og det ristede brød. Vend det hele i farsen.
  3. Form farsen med en spiseske og steg frikadellerne i olie eller smør på en varm pande i ca. 4 min. på hver side.
  4. Snit spidskålen fint, hak rødbederne groft og bland det sammen til en salat.
  5. Server frikadellerne med salaten og nye kogte kartofler.
Tip: Du kan erstatte svinekødet med hakket oksekød. Form farsen til bøffer og grill dem.

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med kokken Carsten Kyster og er venligst udlånt af Økologisk Landsforening.