Braiserede oksehaler i åben ravioli med edamame, asparges og parmesan

Braiserede oksehaler i åben ravioli med edamame, asparges og parmesan

En let og festlig ret, hvor det braiserede oksehalekød møder asparges, edamame og parmesan i en åben ravioli.

Bygger på: Braiserede oksehaler 4 personer

Lav retten af oksehale fra Højvang Økologi.

Start med grundopskriften på braiserede oksehaler, så du har kød, grøntsager og fond klar.

Det skal du bruge

  • 400 g braiseret oksehalekød
  • 200 g grøntsager fra braiseringen
  • 2 dl braiseringsfond
  • 2 spsk. smør
  • 4 lasagneplader
  • 12 grønne asparges
  • 200 g edamame-bønner
  • 50 g parmesan
  • Salt
  • Sort peber

Sådan gør du

  1. Kog lasagnepladerne i rigeligt vand, til de er al dente. Hæld vandet fra, tilsæt 1 spsk. olivenolie og hold pladerne varme.
  2. Knæk bunden af aspargesene, kog dem møre i 2-3 min. og hold dem varme.
  3. Hak oksehalekød og grøntsager groft og varm det op i fonden. Vend smør i og smag til med salt og peber. Vend edamame-bønnerne deri.
  4. Læg de varme lasagneplader på 4 tallerkener og fordel kød og asparges derpå. Riv parmesan henover, fold lasagnepladerne let sammen og server.

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med kokken Carsten Kyster og er venligst udlånt af Økologisk Landsforening.